mandag den 31. marts 2014

FappyBird - nu også med Wiimotestyring!

Ud over at have headtracking, tænkte vi, at vi også ville prøve at give os i kast med eventbussen og en alternativ styring af selveste flyet, så vi gav os i kast med at styre flyet ved hjælp af en Wiimote. Vores eventbus kan ses til højre.




Adgangen til dataen fra wiimoten er lavet på en lidt alternativ måde. Vi har benyttet os af Eventbussen og de TUIO-scripts, der var at finde på AULA. Ved at oprette et skjult cursorelement med Wiimotens acceleration som position har vi kunne bruge "GameObject.Find" samt "tranform.position" til at få adgang til det clonede objekts lokationsparametre. Disse er herefter sat ind i if-sætninger, der er tilpasset med diverse tærskelværdier, der aktiverer det samme stykke kode, som da vi brugte tastetur og keyboard.



En lille demonstration af styringen kan ses her:

søndag den 30. marts 2014

TrackIR headtracking

TrackIR er en af de bedste gadgets en flysimmer kan få fingrene i for at øge indlevelsen i enhvert flyspil - og derfor skulle FappyBird naturligvis også understøtte dette! Det var forholdsvist nemt at gå til, da der allerede var udviklet et Unity plugin, der kunne håndtere dataen fra TrackIR og vi kom derfor (desværre) uden om at bruge Eventbussen i denne omgang.

FappyBird er modificeret til nu at kunne skifte view afhængig af om man vil spille i tredjeperson, eller om man vil med på passagersædet og have et first person view med mulighed for at bruge hovedet til at kigge rundt. Dette kan ses videoen.

søndag den 23. marts 2014

Så kører (Event)bussen

Endelig blev det tid til at gøre sig bekendt med den famøse Eventbus! På nuværende tidspunkt har vi ikke så meget legetøj at prøve af, så det blev til et par hurtige tests ved hjælp af en simpel OSC app på en android smartphone.
QuickOSC app til android


Vores første indtryk af Eventbus'en er meget positivt. Nemt at sætte op og navigere rundt i. Trods den manglede description af de forskellige filtre, så er de navngivet så det er relativt nemt at finde det man skal bruge.
Afprøver Eventbus'ens forskellige filtre 

Den simple OSC app gav desværre ikke mulighed for at lege med spatial information og dermed afprøve nogle af de mange filtre der behandler denne slags info - hvilket uden tvivl bliver relevant i vores senere projekter. Men vi ser frem til at få noget gear i hånden til næste undervisningsgang, og få det til at spille sammen med vores FappyBird spil.

tirsdag den 18. marts 2014

FappyBird in the air!

Ugens opgave bestod i at lave et lille flyspil og benytte de 3D modeller vi har lavet de tidligere uger. Vi valgte dog at modellere et nyt fly, da vi følte det gamle var lidt for klodset at flyve rundt med. Ligeledes var en del af opgaven også at flyet skulle kunne skyde, hvilket bare føltes forkert med vores store transportfly.

Som terræn legede vi lidt med at lave en fin ø med klipper, laguner, palmer, mm. Den skulle dog vise sig at være lidt for stor i forhold til flyets hastighed, og det påvirkede gameplayet negativt at sætte den yderligere op. Øen blev derfor hurtigt erstattet af en mindre bane.

Oprindelig banedesign
Spillet kan prøves her: http://metamate.me/Fappy_web.html
Der styres med piletasterne og skydes på space.

FappyBird the Game

tirsdag den 11. marts 2014

Introduktion til Unity!

Denne uges opgave bestod i at oprette en scene i Unity, hvori tidligere ugers modeller og teksturer indgår. Scenen skulle kunne inspiceres med en first person controller. Der skulle derudover være en 'trigger', der udfører et simpelt script i scenen - i dette tilfælde får spilleren selv lov til at sætte tekstur på flyet!


Vi har eksporteret scenen til en webplayer. Hele herligheden kan nydes her: http://metamate.me/homework_game.html

mandag den 3. marts 2014

Uge 9 er færdig!

Uge 9 er nu færdig! Vi nåede både at være på 9gag...
... spise gifler.... og så selvfølgelig at se en masse eksempler på brug af 3D inden for kunst/oplevelser. Og så gav vi os også i kast med to unwrapping tutorials, som gjorde os i stand til at unwrappe vores egne modeller fra sidste uge! YAY!






Hvilket sjovt nok også var vores lektier! Til højre ses et billede af vores fly - sådan ser et solidt og omhyggeligt unwrap ud.








Giraffen her er dog lavet ret hurtigt - hele ansigtet er ikke foldet ordentligt ud, og den vil derfor ikke se godt ud fra andre vinkler end forfra! Her skulle man have taget sig mere tid til at sætte seams'ne de rigtige steder og folder mappet ud, så den også tog højde for dybden omkring giraffens mund, såvel som bagsiden på den.


Flasken her kunne unwrappes på 20 sekunder ved hjælp af cylindrical map og "Select by Planar Angle", men kunne stadigvæk godt have brugt et par seam-redigeringer for at blive pakket ud på en mere sammenhængende måde.


Til sidst er her sofaen, som er unwrappet lidt sjusket med for mange små dele, men dette betyder ikke det store, hvis det blot er en stoftekstur, der skal på sofaen, og ikke alt for mange ekstra detaljer.




lørdag den 22. februar 2014

Lektietid!!

"Bare fordi det hedder Box modelling betyder det ikke, at man skal starte med en boks; man kan også tage udgangspunkt i andre primitiver", lød det fra Jonas i tirsdags. Vi tog udfordringen op med denne tidlige udgave af vores giraf, der er modelleret ud fra et standard Teapot primitiv.

Læg mærke til den yndefulde krop på denne alternative giraf, som vi også modellerede!


                                                               
Et fly, en sofa, en giraf og en flaske. Hvorfor have fire renderinger, når man kan nøjes med én? Jonas vs. 3D College Grenaa OXENBØLLERNE 1-1!